Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Haus Marlene - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Rauris - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Haus Marlene
Rauris
Grossglockner - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Grossglockner
Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Gletjeren Paterze
På vej ned fra Franz Josefs Höhe
Gletcheren Paterze - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Smarte biler på p-pladsen - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Gletcheren Paterze
Smarte biler på p-pladsen
Annette, Erik og Lise ved Salzwelten Hallein - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annette, Erik og Lise ved Salzwelten Hallein
Vandfald - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Kitzlochklamm - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Slugten - Østrig - Rauris, Grossglockner - Annette og Erik rejser© Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Vandfald
Kitzlochklamm
Slugten

Østrig - Rauris, Grossglockner

Annette og Erik rejser:

 

Rauris: I sommeren 2008 kørte vi til Rauris, hvor vi havde lejet en lejlighed. Rauris er en kommune i delstaten Salzburg, den lille by med omkring 3.150 indbyggere ligger ved floden Rauriser Ache, i bunden af Sonnblick bjerggruppen og i hjertet af Nationalpark Hohe Tauern. Selve byen er let overset, men den er et godt udgangspunkt for bil- og vandreture.

 

Grossglockner er Østrigs højeste bjerg (3798 m). Man kører dertil af Grossglockner Hochalpenstrasse. Vejen er kun åben i sommerperioden og man betaler et gebyr for at benytte den (33 Euro i 2013). Det er en utrolig smuk køretur med mange flotte udsigtspunkter og steder. Flere steder langs vejen er der små restauranter, butikker og museer med forskellige temaer. Når man er kørt ca. halvvejs drejer vejen fra mod Kaiser Franz Josefs Höhe, den højeste top (2369 m) man kan køre til i området og vejen til selve Grossglockner. Er det en dag med mange besøgende, kan man risikere at skulle vente på en stor parkeringsplads nede i dalen, før man får lov at køre ad den snoede bjergvej op mod Grossglockner. Man kan også parkere bilen dernede og benytte en af de gratis busser. På hele Hochalpenstrasse møder man mange cyklister, bikere og folk der bare cruiser rundt i deres Ferrarier og Porcher! Når man drejer rundt i det sidste hårnålesving før toppen, kan man godt blive overasket over at se et stort parkeringshus i tre etager dukke frem. Der er mange butikker, spisesteder osv. Stedet kan godt virke som en stor hovedbanegård i myldretiden, men der er en fantastisk udsigt til Grossglockner, gletsjeren Paterze - og mange andre bjergtoppe. Langs med skråningen kan man se murmeldyr (ligner en forvokset hamster), de er ret tamme og står nedenfor rækværket og ”tigger”. Deres advarselsskrig er et temmelig højt fløjt, som kan gøre en forskrækket når man kommer gående. Der er flere afmærkede vandreture i området, og man kan også komme ned at gå ovenpå gletsjeren (Europas flademæssigt største - endnu!). Det første stykke nedad bjerget kan man køre med en tandhjulsbane. En gang sluttede banen ved toppen af gletsjeren, men nu er der et godt stykke at gå før man kommer ned til overfladen. Turen nedad giver et godt indblik i hvor meget der er forsvundet af gletsjeren siden banen blev bygget i 1963. Med mellemrum er der opsat skilte, med årstal på. Det er faktisk uhyggeligt at se hvor meget der er forsvundet, man kan så diskutere om det skyldes den globale opvarmning, naturlige klimaudsving eller en kombination af begge dele. Så med hensyn til gletsjerturen, kan man roligt sige:

 

”Go before it’s too late….”

 

Hallein ligger ca. 15 kilometer syd for Salzburg. Navnet "Hallein" stammer fra det keltiske ord for saltopløsning "Hall" samt den tysksprogede ordendelse for "lille" "-lein". Bynavnet henviser til den store betydning, som salt har haft for byen. Byen er først og fremmest kendt for den historiske saltudvinding, som stammer helt tilbage til Jernalderen og Kelterne, som boede i området. Der er foretaget udgravninger af kelternes bebyggelse og vigtige fund efter kelterne er udstillet på ”Kelten Museum” midt i byen, en lille perle for historisk interesserede. Selve byen er også et besøg værd med de små smalle gader og de gamle huse.

 

Salzwelten Hallein: Den største attraktion i Hallein er nok saltminen (Salzwelten Hallein) ved bjerget Bad Dürnberg. Minerne har været i brug i 2500 år, men er nu kun åbne som museum. Oprindeligt var der 65 km gange i 21 niveauer, og i dag har man stadig adgang til 12 km tunnel i ni niveauer, alt sammen bliver vedligeholdt for at forhindre bjerget i at synke. Rejsen ned i minen begynder med at man ifører sig en hvid heldragt og derefter bliver man transporteret på et lille minetog ned i minen. Undervejs fortæller guiderne om minen og saltudvindingen. Undevejs får man også en sejltur på en underjordisk sø, oplyst af saltkrystal lamper, ligesom man kan tage en af træslidsker ned i mineskakten. Besøget i minen ender med en tur op af en meget lang rulletrappe, og derefter kan man tage sin hvide dragt af og gå ud i dagslyset igen. Lige ved siden af saltminen er det også muligt at besøge en kopi af en keltisk landsby.

 

Kitzlochklamm: En dag besøgte vi slugten Kitzlochklamm. Slugten ligger i dalen mellem Tahxenbac og Rauris. Her har floden Rauriser Ache gravet sig dybt ned i de bløde kalkstensklipper og dannet en fantastisk slugt. Her har man udhugget gangstier og lavet broer, så det er muligt at gå en tur nede i slugten og se hvordan vandet kræfter har formet klipperne. Turen tager ca. 2 timer. Ved indgangen findes en stor parkeringsplads.

 

Overnatning: I Rauris havde vi lejet en ferielejlighed i Haus Marlene, det var temmelig prisbilligt og udemærket. Lejligheden lå i stueetagen af et lille hus med tilhørende have, bad køkken, men der er også flere muligheder for at spise ude i byen, eller man kan købe lokale delikatesser (pølser, ost mv.) fra forskellige gårdsalg.